Danish Vibes 2015

 

DV logo
Version 3.0 af den succesfulde musikeksport er klar til at gå i luften for 2015

DANISH VIBES INDKALDER DANSKE JAZZ, WORLD OG FOLK ORKESTRE, DER ØNSKER AT BRYDE IGENNEM PÅ DET TYSKE MARKED


Invitation! – Reality Check Deutschland

Bliv informeret om dine karrieremuligheder på det tyske marked og
find ud af, hvad Danish Vibes kan gøre for dit orkester
21. November kl. 15 – 17. Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 6 eller via Google Hangouts

Drømmer du om en langsigtet og ekspanderende karriere på verdens tredjestørste musik-marked?  Om pladeudgivelser, der når ud til flere, anmeldelser, interviews og turnéer? Så har du brug for tyske partnere, der kan hjælpe din musik frem og få dit publikum til at vokse. Mød en tysk publicist fra Karsten Jahnke’s kontor og en booker fra PopUp Records, når Danish Vibes inviterer til Reality Check Deutschland.

Danish Vibes er et eksporttilbud, grundlagt af Jazz Danmark, World Music Denmark og ROSA Folk, der arbejder indenfor netværk, strategi, branding og PR med det formål, at skaffe dig kontrakter med tyske booking agenturer, pladeselskaber, publicister og managers, alt efter dine behov og den interesse du kan vække i det tyske miljø. Et forløb med Danish Vibes indeholder tilbud om messedeltagelse, showcases, coaching i sceneoptræden og meget mere.

Danish Vibes deltagerne vælges af en tysk jury. For at ansøge er det vigtigt, at du har en basisviden om det tyske marked og hvordan tingene fungerer. Derfor indkalder Danish Vibes interesserede deltagere til informationsmødet Reality Check Deutschland. På mødet vil der være information om Danish Vibes ved Søren Møller og det tyske marked ved Frehn Hawel fra Karsten Jahnke Konzertdirektion og Arne Thamer fra PopUp Records.

OBS. Deltagelse i Reality Check Deutschland er obligatorisk, hvis man ønsker at ansøge Danish Vibes. Man kan enten møde op den 21. November kl. 15 – 17 i Kulturanstalten Lyrskovsgade, eller følge mødet på Google Hangouts (se detaljer herunder). Deltagelse kræver ikke tilmelding på forhånd.

Fakta:
Danish Vibes Reality Check Deutschland
Dato: 21. November
Tid: 15 – 17.
Sted: Kulturanstalten Lyrskovsgade 4, 3 sal, lokale 6
Panel: Søren Møller (Danish Vibes), Frehn Hawel (Karsten Jahnke Konzertdirektion), Arne Thamer (PopUp Records)

Google Hangouts instruktion:
https://www.google.com/+/learnmore/hangouts/

Kontakt:
Flemming Harrev, World Music Denmark, tlf. 33244013, mail@worldmusic.dk

Deadline for ansøgningen er den 1. december 2014 kl. 12.


Danish Vibes 3.0
Danish Vibes skaber muligheder for danske folk-, jazz- og worldbands i Tyskland med fokus på at etablere et vedvarende samarbejde mellem det enkelte orkester og tyske pladeselskaber, bookingbureauer, managers og publicister, baseret på det enkelte orkesters behov og muligheder.

Forløbet
En tyske juryen udvælger 5 orkestre og herefter går arbejdet i gang. I samarbejde med branchefolk vil hvert enkelt orkester få skræddersyet et et-årigt forløb mod det tyske marked indenfor elementer som strategi, netværk, kommunikation, PR, performance, booking etc. Med udgangspunkt i orkestrets prioriteringer formuleres en handlingsplan for forløbet, der holder alle involverede fokuseret på de ønskede resultater, samt deltagelse på messer og showcases, inklusiv den afsluttende Danish Vibes Showcase i Hamborg, hvor det store møde med den tyske branche finder sted.

En gang Danish Vibes…
Et gennembrud i Tyskland kræver langsigtet planlægning. Målet for Danish Vibes er at give det enkelte orkester det bedst tænkelige udgangspunkt for et gennembrud og etablere et samarbejde med relevante branchefolk. Derfor tilbyder Danish Vibes også sparring med orkestret, efter Danish Vibes Showcasen i Hamborg, når det ”slippes fri” på det tyske marked.

Reality-check møde i København og via Google Hangouts den 21. november
For at komme i betragtning til Danish Vibes 3.0 er det obligatorisk at deltage i mødet Reality Check Deutchland, hvor Danish Vibes vil forklare projektets struktur og branchefolk fra Tyskland vil informere om vilkårene på det tyske musikmarked, der er verdens tredje største. Det er muligt at stille spørgsmål, der afklarer, om Danish Vibes er noget for dit orkester.

OBS: Deltagelse på Reality Check Deutchland er forudsætning for at kunne tilmelde sig Danish Vibes 3.0.
Sted: Kulturanstalten Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 6, 1758 København V den 21. november kl. 15-17. Reality Check Deutchland kan også følges via Google Hangouts på computeren.
Læs mere om Google Hangouts HER

Alle kan søge – 5 bliver valgt
5 danske orkestre bliver udvalgt. De 5 orkestre vælges af en tysk jury bestående af branchefolk fra den tyske musikindustri. Juryen vælger orkestrene ud fra et enkelt kriterium: Er der potentiale for et ”break through” på det tyske marked? Allerede i udvælgelsen skabes den første kontakt til det tyske marked.

Krav til ansøgning
Alle jazz-, folk- og worldmusikere i Danmark, der har deltaget på Reality Check Deutchland og ønsker at bryde igennem på det tyske marked, kan indsende deres materiale til bedømmelse af juryen. Ansøgninger skal indeholde:

• en kort biografi (max 2000 tegn)
• begrundelse for jeres satsning på det tyske marked
• en kort beskrivelse af  igangværende udlandsarbejde inkl. eksisterende
ixkontakter, uddrag af evt. anmeldelser mv.
• link til webside
• link til video (om muligt gerne både en live og en musik video)
• pressemateriale, herunder presse billeder
• 3 audiofiler

Kan du svare JA til følgende?
For at deltage i Danish Vibes og blive bedømt af Tysklands førende branchefolk forventes det, at ansøgernes musikalske udtryk er originalt og på internationalt niveau. Det forventes, at orkestret har live-erfaring og deltager med de musikere, der ansøges med. OBS: Du forventes selv at investere din tid i projektet, og du kan ikke forvente betaling for koncerter/showcases og festivaler. Aktiviteterne i forbindelse med Danish Vibes foregår i perioden januar 2015 til december 2015.

Individuel handlingsplan
Når juryen har valgt de 5 orkestre går arbejdet i gang. Der vil fra start være høje forventninger til orkestrenes egen indsats med opbygning af brancherelationer og publikumsudvikling. Hvert enkelt orkester vil få skræddersyet sit forløb efter behov, for at optimere deres pressemateriale og deres performance mod det tyske marked. Et forløb kan eksempelvis indeholde:

• Karriereudvikling (coaching, optimering af pressekit, relationsopbygning.)
• Oversættelse af eksisterende præsentationsmateriale til tysk
• Spillejob på festival i Tyskland
• Spillejob på spillested i Tyskland
• Deltagelse på JazzAhead i 2015, WOMEX 2015 og/eller SPOT 2015 i Århus.

Deadline for ansøgning er den 1. december 2014 kl. 12.

Du finder ansøgningsskemaet HER

En investering i din internationale karriere
Danish Vibes er en fælles initiativ fra Statens Kunstråd, ROSA, World Music Denmark og JazzDanmark for at give en række bands et afsæt på et af de største musikmarkeder i verden.

Har du spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at henvende dig til:

Lars Meiling  lm@jazzdanmark.dk  tlf. 33 45 43 07
Flemming Harrev  mail@worldmusic.dk tlf. 33 24 40 13
Rasmus Wehner  rasmus@rosa.org  tlf. 40 59 84 44