Ny genreorganisation i dansk musikliv



Den 4. november 2016 så en ny genreorganisation dagens lys. Dens formål er at fremme dansk folk, world og beslægtede musikgenrer i Danmark og udlandet. Bestyrelsen i den nye organisation arbejder på højtryk for at formulere strategi og vision, som forventes færdiggjort i løbet af foråret 2017. Detaljer om organisationens arbejde, projekter og tilbud vil blive offentliggjort løbende.

Fremme af genreområdet vil ske gennem varetagelse af tre opgaver; (1) rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed, (2) projektvirksomhed og (3) tilskudsvirksomhed. Organisationen er blevet navngivet TEMPI.

Bestyrelse
Bestyrelsen i den nye organisation består af Anders Søndergaard, Kirstine Uhrbrand, Kristine Heebøll, Leif Skov, Sara Troense, Sophie Bech og Søren Friis Møller. Alle medlemmer af den første bestyrelse er udpeget af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Bestyrelsen vil i fremtiden bestå af fem medlemmer, som udpeges af bestyrelsen selv, og 2 medlemmer, som vælges af et årsmøde.

Modtag nyheder om den nye organisation pr. mail
Hvis du ønsker at følge udviklingen og modtage nyheder og informationer om den nye organisation, kan du indtaste din mail-adresse via linket nedenfor. Så vil du modtage en email, når der er nyt fra organisationen..

Tilmeld dig her

Spørgsmål vedrørende overgang og etablering af den nye institution kan rettes til midlertidig formand Anders Søndergaard på a@anderssoendergaard.dk eller daglig leder Torben Eik Jacobsen på torben@wf2017.dk.

 

..