English
Se listen over de mest spillede world CDer i Europa i denne måned.
Læs mere

24 timers netradio med verdensmusik fra Danmarks Radio.
Læs mere
Verdensmusikken i Danmark er inde i en rivende udvikling. I Landeguiden kan du læse om de forskellige genrer og finde vej til verdensmusikere, der er aktive i Danmark.
Læs mere
Flamenco kurser i København og Århus

København den 18.-20. august
Kursus i bulerías (dans) med Olayo Jiménez

Olayo beviste, ved den fantastiske koncert i El Duende i april, at han ikke alene mestrer sangen, men også er en habil flamencodanser. I denne workshop vil han undervise i bulerías for øvede. Mere om Olayo: http://www.flamenco-olayo.com

TID
Onsdag den 18. august kl. 19-21
Torsdag den 19. august kl. 19-21
Fredag den 20. august kl. 16-18
PRIS
500/600 kr. for medlemmer/ikke medlemmer af El Duende.
STED
El Duende, Nørrebrogade 52 C, porten st. th., 2200 København N
TILMELDING
Skriv navn og tlf. nr. til: kursus@elduende.dk og indbetal på konto nr. 1551 1029067 inden den 4. august.


Århus den 4.–6. september
Kursus i dans, sang og guitar med Carmen Herrera, Juan Cantarote og Jens Viggo Fjord

Danserinden Carmen Herrera er et upcoming navn på den andalusiske flamencoscene. Med udgangspunkt i hjembyen Jerez de la Frontera har hun i en alder af 24 allerede gennemløbet flamencoens "tour de force" - dvs. optræden ved hjembyens vigtigste events, de vigtigste tablaos i Madrid og Barcelona, et år med optræden og undervisning i Japan, turnéer med Jerez-kompagni i flere lande, og nu egen forestilling ved Spaniens største festival for flamencodans, Festival de Jerez.
I september gæster Carmen Herrera Århus, for sammen med onklen, sanger, palmero og danser, Juan Cantarote, også fra en af Jerez’ vidtforgrenede sigøjnerfamilier, at optræde under Århus Festuge, og det er derfor en glæde, at det er lykkedes, at arrangere en workshop med disse to kapaciteter.
Arrangementet byder også på guitarworkshop ved Jens Viggo Fjord, som har et årelangt virke som guitarist, komponist og arrangør i flamencoforestillinger og i turnéer i Norden med spanske sangere og dansere.
For mere info om workshop og koncerter: www.jensviggofjord.dk

TID
Lørdag den 4. september kl. 11–13 dans let øvede, 13-15 sang, 13-15 guitar, 15-17 dans øvede
Søndag den 5. september kl. 11–13.30 dans let øvede, 13.30-16 sang, 13.30-16 guitar, 16-18.30 dans øvede
Mandag den 6. september kl. 17-18.30 sang, kl. 17-18.30 guitar, 18.30-20 dans let øvede, 20-21.30 dans øvede
PRIS
Pris per kursus 550 kr. Pris for to kurser 1.000 kr.
STED
Brobjergskolen, Århus C.
TILMELDING
Angiv kursus og send navn og tlf. nr. til mail: jvf0123@gmail.com og indbetal på konto nr. 9682 6610016322 senest den 30. august.

Begge kurser er støttet af World Music Denmark