Skræmmer du dine fans væk på nettet?



– få personlig feedback på din online tilstedeværelse

Det er uhyre vigtigt hvordan du bruger Instagram, Twitter, Google+, Facebook, Youtube, dine personlige websites m.m., da det for det meste er gennem dette personlige og professionelle vindue, at både publikummer og bookere har deres første møde med din musik.

Du inviteres derfor til en workshop, hvor du vil få de nyeste tips og tricks til at skærpe din online tilstedeværelse, herunder input til hvordan du kan optimere den måde du kommunikerer med kolleger og fans, microblogger, opretter netværk og deler din musik, billeder, videoer, koncerter og events m.m.

Til workshoppen vil du også få personlig sparring på din/dit orkesters online tilstedeværelse foran en mindre gruppe af andre bands, sådan at I både kan lære af den direkte feedback på jeres egen online profil og af feedbacken på andre musikeres profiler. Workshoppen bliver derfor også en platform for at networke med- og lade dig inspirere af andre musikere.

Endelig giver workshoppen også mulighed for at få en sludder med World Music Denmarks nye sekretariatsleder Torben Eik Jacobsen.

Tilmelding
Der er kun plads til 12 world bands/solister på workshoppen, så skynd dig at tilmelde dig/dit band, hvis det har din interesse! Tilmeld dig via Billetto her: Workshop-tilmelding via Billetto
OBS: Tilmeld dig kun med 1 person pr band også selvom I kommer flere :-)

Tid & sted
KØBENHAVN: Mandag den 18/1 kl. 15.00 – 18.00 på Verdenskulturcentret
ÅRHUS: Mandag den 1/2 kl. 15.00 – 18.00 på Radar

Program
15.00: Indledende oplæg: Tips og tricks til din online tilstedeværelse
16.00: Pause: Networking og ’optankning’ i baren
16.20: Personlig feedback i mindre grupper
17.00: Pause: Networking og ’optankning’ i baren
17.20: Personlig feedback i mindre grupper fortsat

Oplægsholdere
Cille Veje (Oplevelsesøkonom) & Signe Rønnegaard (PR Koordinator).
Cille og Signe er begge ansat i Cille Veje Oplevelsesdesign; et kreativt musikbureau ejet af oplevelsesøkonom Cille Veje. De beskæftiger sig med alt fra PR løsninger såsom tour & album promotion, musikbooking til spillesteder & events, undervisning & workshops indenfor musikkens univers, rådgivnings & motivationsforløb med nye talenter, idé & konceptudvikling til alt fra bands og brands og projektledelse på udgivelser, talentforløb og større events, hvor musikken har en rolle.