Stem på Årets Danske World Spillested 2016 – og vind!



Aftenen hvor world-scenen og dens aktører fejres nærmer sig med hastige skridt! Danish Music Awards World 2016 løber af stablen den 4. december. Som altid skal priserne ‘Årets Danske World Track’, ‘Årets Danske World Album’, ‘Årets Danske World Komponist’ og ‘Årets Danske World Livenavn’ uddeles til de musikere, der har gjort det allerbedst i løbet af det seneste år, og for tredje år i træk skal årets mest betydningsfulde arrangørinitiativ også kåres.

‘Årets Danske World Spillested’-prisen overrækkes til folkene bag det spillested, den festival eller det arrangørinitiativ, som har gjort mest for world-scenen i 2016, men vi skal bruge DIN hjælp til at finde ud af, hvem det er!

Stem på de 3 spillesteder, festivaler eller arrangører du mener har fortjent en nominering til prisen.

I samarbejde med KODA sørger vi for at vinderen, udover den eftertragtede DMA-statuette og æren, får foræret en koncert med vinderne af ‘Årets Danske World Livenavn 2016’. Koncerten støttes med op til 7 tariffer.

Husk at udfylde felterne ‘Navn’, ‘E-mail’ og ‘Begrundelse’, hvis du vil deltage i konkurrencen om 2 VIP-billetter (front row-pladser og gratis drinks) til Danish Music Awards World 2016 søndag d. 4/12 kl. 19. Afstemningen løber indtil den 28. september kl. 12. Den bedste begrundelse vinder konkurrencen!