Tilmelding til Danish Vibes 4.0
08.12.2015Tilmelding til Danish Vibes 2016 er åben! Der søges endnu engang world-, jazz- og folkorkestre, som ønsker at bryde igennem på det tyske marked. Version 4.0 af det succesfulde musikeksportprojekt er klar til at gå i luften.
Gennem samarbejde med branchefolk på verdens tredjestørste musikmarked, Tyskland, er formålet med Danish Vibes 4.0 at skabe grundlaget for et gennembrud på det tyske marked. De danske orkestre bliver udvalgt af en tysk jury, hvorefter de gennemgår et forløb med coaching omkring strategi, PR og sceneoptræden, imens der arbejdes intenst på en relation til relevante branchefolk i Tyskland. Orkestrene skal deltage på messer og udvalgte showcases, og hele Danish Vibes-forløbet afsluttes med en stort anlagt showcase på det legendariske spillested Mojo i Hamborg. Her er over 100 tyske branchefolk inden for booking, managing, publishing, marketing og festivaler klar til at vurdere de danske orkestres potentiale på det tyske marked lige nu.
Alle kan søge. Juryen udvælger fem orkestre ud fra et enkelt kriterium: Er der potentiale for et breakthrough på det tyske marked? Det indledende seminar afholdes den 11.-12. februar 2016.
Deadline for tilmelding er 14. december og foregår HER.
Læs mere om Danish Vibes HER.