Evaluering af Danish Vibes 1.0 – 2013

Danish vibes

Danish Vibes version 1.0 løb over godt et års tid og havde Hamborg som fokus
og udgangspunkt for det tyske marked. Processen blev designet som et
udviklingsforløb, der kulminerede i en samlet showcase på det legendariske
spillested Mojo i Hamborg 14. november 2013.
Læs den samlede evalueringsrapport HER.

Projektet indledtes med en langsigtet og generel relationsopbygning til
relevante tyske branchefolk. Herunder interviews om de specifikke udfordringer
for danske bands på det tyske marked, deres kendskab til dansk musik og
attraktionsniveau ved en showcase. Samarbejdsaftale blev indgået med en jury
bestående af tyske branchefolk fra den kommercielle del af branchen: Direktør
Karsten Jahnke, Karsten Jahnke Konzertdirektion; programleder Stefan Gerdes,
NDR radio; booker Tina Heine, Elb Jazz; booker/manager Ralf Diemert, Neuland
Koncerts/Warner; Manager Angela Teistler, Geheim Agentur.

Derefter udsendtes en åben invitation til danske verdensmusik- og jazzbands.
På baggrund af et rekordstort ansøgerfelt på 74 orkestre, valgte juryen de 4
orkestre de mente havde bedst mulighed for at få succes på det tyske marked,
nemlig: Claus Waidtløw Quartet, Girls in Airports, Tako Lako og Mzungu Kichaa.

De fire orkestre deltog herefter i et samarbejds- og uddannelsesforløb som
blandt andet inkluderede: Professionel sparring og hjælp til udvikling af PR
materiale, strategiudvikling, markedsføringskursus, deltagelse på den tyske
messe JazzAhead, showcase optræden på SPOT og Cph Jazzfestival,
samarbejde med Music Management studerende fra Hamborg, individuel
gennemgang af PR materiale af tyske PR specialister, adgang til og introduktion
til relevante dele af det netværk projektet har etableret til den kommercielle del
af den tyske musikbranche. Afslutningsvist spillede alle orkestre en showcase
for ca. 120 personligt inviterede tyske og danske branchefolk.

De studerende fra Music Management udarbejdede analyser af bandsne og deres muligheder på det tyske marked. Se rapporterne HER og  HER.