Ny sekretariatsleder og bestyrelse



World Music Denmarks bestyrelse har netop ansat en ny sekretariatsleder. Torben Eik Jacobsen er manden, der i de kommende år skal medvirke til at løfte worldscenen i Danmark til nye højder. Torben har en baggrund som daglig leder af Musikparlamentet, iværksætter og virksomhedsejer af musik-startups, rådgiver og coach for forskellige af kulturlivets aktører, samt som underviser på Rytmisk Musik Konservatorium og Artlab.

Der blæser i det hele taget helt nye vinde hos World Music Denmark i disse dage! Tidligere på året blev en ny bestyrelse valgt ved årsmødet. Ved samme lejlighed blev der vedtaget en ny struktur, som skal give både bestyrelse og sekretariat bedre arbejdsbetingelser, så der i højere grad kan tages fat på de muligheder og udfordringer som genreområdet står overfor i dag, herunder udvikling og formidling af verdensmusikken i Danmark og samarbejder med bl.a. organisationer, foreninger og spillesteder.

Den nye bestyrelse består af: Maria Carelse (musiker/producent), Anders Søndergaard (Resilio/Shareplay), Annette Reinhardt (Råhuset), Esben Marcher (SPOT Festival), Karsten Højen (Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt), Per Wium (musikjournalist/blogger/musiker), Sophie Bech (Zentropa) og Sven Dam Meinild (komponist/musiker).

Foto: Rasmus G. Sejersen // www.sejersenkbh.dk