Worldguide til festivaler



Så nærmer sommerens store festivaler sig. Igen i år er der mange stærke worldorkestre på programmet. Nedenfor er listet et par eksempler. Listen opdateres løbende sommeren igennem her på siden..

29. maj – 1. juni DISTORTION
har mange spændende world-inspirerede navne på programmet, bl.a. den syriske kultfigur Omar Souleyman, der onsdag den 29 maj, rocker publikum på Sankt Hans torv fra en bund af ’mellemøstlig suppe, steg og is’-keyboard. Fredag fortsætter DISTORTION-festen, bl.a. på Pumpehuset, hvor det legendariske brassband YOUNGBLOOD BRASS BAND fra Brooklyn spiller op til dans med hornmusik fra helvede.
YBB bliver supportet af Tako Lako vs. Pede B vs Per Vers vs. DJ Noize = Østeuropæisk blæs, globale beats og danske rim, som mødes i et skørt mash up.

1. juni – Lydens By i Struer
præsenterer afrobeat i verdensklasse i form af Basiru Suso Group. Musikken er primært inspireret af gambianske og malinesiske musiktraditioner og har et meget åbent, intuitivt og stærkt rytmisk fundament.
Finalen på Struers en-dags festival bliver Airborn Tango Beat, der er inspireret af den franske gruppe Gotan Project.

16. juni – Coulour Cafe 
På denne gratis afrikanske festival i Nørrebrohallen ved den røde plads, kan du bl.a. opleve Gimo Mendez, Dawda Jobarteh, Basiro Suso, Akwaaba Ensembles og Feridah Rose.

24. juni – 25. juli – Sommerdans i Fælledparken
Københavns Kommune indbyder byens borgere til gratis danseundervisning i alverdens genrer under åben himmel. Sommerdans tilbyder begynderundervisning, hvorefter DJ’s og livegrupper spiller op til fri dans i dagens stilart. Læs mere og se programmet HER.

4. – 7. juli – Roskilde Festival
Roskilde Festival præsenterer vanen tro et væld af spændende danske og udenlandske world navne, her iblandt en af de danske dancehall-scenes gulddrenge; Kaka, hvis flow og humør har fået ham ind centralt på det rasta-farvede danmarkskort.
Blandt de mange spændende udenlandske world navne kan f.eks. nævnes ROKIA TRAORÉ, der i dag er en af ikke blot Malis, men Afrikas centrale musikambassadører. Rokia Traoré tager afsæt i i traditionel vestafrikansk musik, men hendes livekoncerter er samtidig indbegrebet af det funky, elektriske Afrika.

5. – 14. juli Copenhagen Jazz Festival
har i år et stort udvalg af world orkestre. Se listen HER.

Huset i Magstræde har fra 5.-9. juli under JazzFestivalen en særlig worldscene i Planeten, som blandt andre Leko Nika, Dulla og Feridah Rose gæster. Se programmet HER.

10. – 13. Juli – Love In Festival på Skarø
Her kan du bl.a. høre Shaka Loveless og The Eclectic Moniker.

1. – 3. aug – Danmarks Grimmeste Festival
byder bl.a. på EAGGERSTUNN (reggae/dancehall), IBRAHIM ELECTRIC (afrobeat) og gypse/klezmerbands så som KLEPTI KLEPTI og Tako Lako.

22. – 25. aug – Tønder festival
En af nutidens største fadostjerner; den 39-årig sangerinde Mariza gæster Tønder Festival.

28. aug – 1. sept – CPH World Music Festival
CPH World Music Festival er en hel festival med fokus på det ypperste fra den danske og internationale worldscene. I 2013 har festivalen bl.a. navne som Snöleoparden, Moussa Diallo, Mames Babegenush og Klezmofobia på plakaten og mange flere afsløres snarest.

30. 31. august – Scandinavia Reggae Festival
2 dage med de bedste reggae navne fra Scandinavien – bl.a. Maffi (DK), Raske Penge(DK), Fastpoholmen(DK), Danjah (SE) m.fl.

30. aug – 7. sept. – IMAGES FESTIVAL
præsenterer toneangivende kunstnere fra verdens brændpunkter.
Programmet kan findes HER.