World Music Denmarks promotion-CD 2015



Skal I være med?

World Music Denmark producerer igen i 2015 en promotion-CD, som har to primære formål:
– At promovere dansk verdensmusik i Danmark og i udlandet
– At indstille numre til “Årets Danske World Track” til Danish Music Awards World 2015

Promovering af dansk verdensmusik
CD’en skal præsentere den nyeste og bedste danske verdensmusik. Derfor uddeles CD’en på musikmessen Womex og eksportarrangementerne Danish Vibes, Tallinn Music Week og SPOT Festival. Desuden sendes den til danske spillesteder, festivaler, internationale radiostationer mv.

Årets World Track/Danish Music Awards World 2015
De udvalgte tracks på CD’en vil samtidig være de numre, der fremsendes til juryen ved afstemning om “Årets Danske World Track” i forbindelse med Danish Music Awards World 2015. Ud fra CD’ens tracks vil juryen stemme om, hvilke der nomineres, og hvem der vinder i denne kategori.

Forud for arrangementet anvendes CD’en også i den generelle markedsføring af Danish Music Awards World 2015.

Generelle betingelser
Indspilninger må maksimalt være 2 år gamle. Det er ikke et krav, at nummeret er udgivet.
World Music Denmarks promotion-CD gøres ikke til genstand for salg og produceres kun til promotionformål i 1.000 eksemplarer i digipack format. De medvirkende kunstnere og pladeselskaber skal give tilladelse til gratis benyttelse af nummeret. World Music Denmark afholder alle udgifter i forbindelse med produktion og distribution. Et udvalg nedsat af World Music Denmarks bestyrelse foretager udvælgelsen blandt alle indkomne ansøgninger. I alt udvælges ca. 16 tracks til CD’en.

ANSØGNING – sådan gør du
Som ansøger skal du indsende:
Vedhæftning 1:
• Det/de foreslåede tracks (max. 2 år gamle): 1-3 stk. mp3-filer (skal være MP3) med sangtitler som filnavne.
Vedhæftning 2:
• Én (1) vedhæftet Word-fil med følgende oplysninger:
Kopiér gerne nedenstående punkter til overskrifter
1. Bandets/solistens navn
2. Titler på vedhæftede tracks
3. Varighed på tracks (minutter og sekunder)
4. Pressemeddelelse eller præsentationstekst
5. Link til evt. hjemmeside
6. Navn og bopælsland på alle musikere der medvirker på tracks
7. Komponist / tekstforfatter / evt. arrangør på tracks
8. Tidspunkt for indspilning/færdigmix
9. Navn, postadresse, telefonnummer og e-mail adresse til kontaktperson/ansøger
Hvis nummeret allerede er udgivet, desuden:
10. Hovedartist på album (band/solist navn)
11. Titel på album
12. Måned og år for udgivelse
13. ISCR nummer/Gramix nummer

 Vedhæftning 3:
• Minimum ét pressefoto til CD booklet i 300 dpi i filformat: jpg, tiff, psd eller eps.

Bemærk
Vedhæftede filer (mp3 + word + foto) må max. fylde 10 MB i alt – ellers bedes eventuelle track 2 og 3 eftersendes i separate mails.

ANSØGNINGSFRIST
Tirsdag den 26. maj kl. 12. Ansøgningen sendes til: ansoegninger@worldmusic.dk

Har du spørgsmål, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os på: 33 2440 13 eller 33 2440 17 eller på mail@worldmusic.dk