DMA World ’13. – Og vinderne er. . .
27.11.2013Der var stjernestøv i luften da Danish Music Awards World tirsdag den 26/11 fejrede den stadigt voksende danske worldscene og de danske worldnavne, som har gjort sig særligt bemærkede gennem det seneste år.
Makkerparret Kim Nyberg og Rasmus Krøyer fra Afenginn, som var aftenens konferenciers, guidede med sikker hånd publikum og bands igennem aftenen.
Udover selve prisuddelingerne bød aftenen på musikalske indslag fra det 8 mands store orkester Fastpoholmen, der selv betegner deres musikalske blanding af svensk folk og jamaicanske toner for ’skovreggae’ og Hudna feat. Perry Stenbäck, som præsenterede publikum for en delikat blanding af tyrkisk og mellemøstlig musik, krydret med et drys balkan og en god sjat amerikansk ’folk’. Det altid festlige balkanorkester Bjonko & Copenhagen Chalgija satte gang i efterfesten med et brag af en minikoncert som blev efterfulgt af DJ Thykier, der sendte publikum videre ud i natten med dansable rytmer i ørerne.
World Music Denmark siger tak til alle for en fantastisk aften på Jazzhouse!
Se video-reportage af Bitteschön gennem WMDs Facebook site HER.
Se fotoreportage af Jacob Crawfurd gennem WMDs FB site HER.
VINDERNE I 2013
ÅRETS DANSKE WORLD TRACK: HUDNA – ‘KADIFEDEN KESESI’
ÅRETS DANSKE WORLD KOMPONIST: EMIL JENSEN, LIL LACY, ANDERS FILIPSEN & VICTOR DYBBROE (TRAVELLING TRIBES) – UNHEARD SONGS OF SORROW (IKL/VME)
ÅRETS DANSKE WORLD ALBUM: FASTPOHOLMEN – ’ANDAS IN’ (FREE KIDS RECORDS)
ÅRETS DANSKE WORLD LIVENAVN: TAKO LAKO
ÅRETS DANSKE WORLD SPECIALPRIS: RADAR [REAL]
Danish Music Awards World blev præsenteret af World Music Denmark i samarbejde med Jazzzhouse, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og DJBFA.
Flere priser i 2013
I 2012 kom en helt ny pris til hos DMA World; nemlig prisen til ’Årets Danske World Livenavn’, som blev vurderet af danske spillestedsledere og bookere. I 2013 blev DMA World endnu en pris rigere med ’Årets Danske World Komponist’, som fremadrettet skal gå til den eller de danske world-komponister, som har gjort sig særligt bemærkede for deres kvalitet og originalitet igennem det seneste år.
De nominerede til Danish Music Awards World 2013
Nominerede Årets Danske World Album
Travelling Tribes – ’Everything Seems To Change’ (IKL/VME)
Fastpoholmen – ’andas in’ (Free Kids Records)
Klezmofobia – ’Kartushnik’ (Tiger Records)
Shaka Loveless – ’Shaka Loveless’ (Universal Music)
Afenginn – ’LUX’ (Westpark Music)
Nominerede Årets Danske World Track
Rocqawali – ’Ali Maula’
Analogik – ’Camel Clap Break’
Travelling Tribes – ’Unheard Songs Of Sorrow’
Hudna – ’Kadifeden Kesesi’
Anita Lerche – ’Sadke Punjab Ton’
Nominerede Årets Danske World Komponist – præsenteres i samarbejde med DJBFA
Moussa Diallo – ’Bolingo Nalingiyo’ (Gateway Music)
Silver Bullit (Karen Mukupa feat. Nappion) – ’Keep On Searching’ (VME)
Shaka Loveless – ’Tomgang’ (Universal Music)
Emil Jensen, Lil Lacy, Anders Filipsen & Victor Dybbroe (Travelling Tribes) – Unheard Songs Of Sorrow’’ (IKL/VME)
Analogik – ’Camel Clap Break’ (VME)
Nominerede Årets Danske World Specialpris
RADAR [REAL]
Global Kidz v/ Mikala Hoff Skovgaard
Torben Holleufer, anmelder
Jacob Crawfurd, fotograf Crawfurd Media
Annette Bellaoui – Missing Voices
Nominerede Årets Danske World Livenavn
Von Dü
Patchanka
Dawda Jobarteh
EaggerStunn
Tako Lako