Gratis foredrag



”Boomerang Marketing” og ”Sceneoptræden for musikere”

Eksportprojektet Danish Vibes, World Music Denmark, JazzDanmark og ROSA Folk inviterer til gratis foredrag. Det er en del af Danish Vibes-projektet, men er åbent for alle interesserede.

Onsdag den 18. februar kl. 13-14: Boomerang Marketing – om at bide sig fast på den internationale scene v/ komponist og pianist Søren Møller
– Foredraget foregår i ”Forsamlingshuset” Onkel Dannys Plads, Vesterbro, København
Find vej: http://findvej.dk/55.66962,12.56066?zoom=18&maptype=1

Torsdag den 19. februar kl. 10-12: Sceneoptræden for musikere – om at bakke hinanden op på scenen og ikke stå i vejen for musikken v/ scenecoach Kristian Koch
– Foredraget foregår i Kulturanstaltens ”Beboerhus Café”, Onkel Dannys Plads, Vesterbro, København. Find vej: http://findvej.dk/55.67,12.561?zoom=18&maptype=1

Tilmelding senest mandag den 16. februar til rikke@indgreb.dk

Boomerang Marketing

For musikere, der ønsker at bide sig fast på den internationale scene

Boomerang Marketing er marketing på den lange bane med opbygningen af en dybere og mere vedholdende succes, når først boomerangen vender og returnerer din indsats. Lær om strategi, branding, netværksdannelse, salgsstereotyper og materiale. Få indsigt i, hvad internationale bookere kigger efter og reagerer på, og hvad din værktøjskasse indeholder allerede inden, du går i gang med kontakten til det internationale marked.

Kurset bygger på erfaringer og idéer direkte fra tyske koncertarrangører som Karsten Jahnke, tendenser fra succesfulde jazz- og world-managere i USA, og erfaringer fra eksportprojektet Danish Vibes.

Foredraget afholdes af
Søren Møller: Pianist og komponist. Har i ti år boet i byen New York og været en del af den amerikanske musikscene med turneer i USA, Afrika og Europa til følge. Har både teoretisk og praktisk erfaring i den amerikanske Business of Music-model og har over de sidste ti år arbejdet med en række af de amerikanske booking-agenter, publicister, managers, A&R’s, foruden en række internationale musikere.
Søren er desuden projektleder på Danish Vibes, hvor eksportprojektet kører tre år.

Sceneoptræden for musikere

For alle musikere, ikke kun forsangere og solister

Det kræver mange talenter at være musiker. At være god på sit instrument er ofte ikke nok, hvis man vil leve af at være professionel musiker. Rigtig mange musikere tjener deres penge ved at stå på scenen, men underligt nok er det ofte det at stå på scenen, der bliver brugt mindst tid på.

Ofte sker der det, at musikken ikke bliver leveret godt nok. Musikerne står simpelthen i vejen for musikken. Musikere laver så mange ”fejl”, der fjerner fokus fra musikken, at publikum ikke kan ”høre” musikken.

Foredragets indhold
I foredraget gennemgår Kristian Koch, hvordan vi kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den. Hvordan vi kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at vi giver publikum en oplevelse.

Han kommer også ind på, hvordan man kan gå og stå på scenen, hvad man kan gøre mellem numrene, og hvordan man dramaturgisk kan opbygge en koncert.

Helt konkret tager han udgangspunkt i 50 forskellige videoklip med div. kunstnere. Ud fra de klip gennemgår han de klassiske “fejl”, musikere ofte laver, der fjerner fokus fra musikken, og hvad vi så kan gøre som musikere for at blive bedre til at levere musikken.

Foredraget afholdes af
Kristian Koch, der skriver om sig selv: Jeg er fra et hjem med klaver. Ligesom min far og storebror har jeg spillet musik hele mit liv. Jeg har gået på MGK samt turneret Europa i 6 måneder som bassist i det tidligere Amerikanske band Sexxxy Cirkus. Derudover har jeg taget en 3-årig uddannelse som skuespiller fra Skandinavisk Teater Skole for at blive bedre på scenen som musiker.

Min coachingmetode (COS Method) er udviklet 100% til musikere og bygger på teoretisk viden samt praktisk erfaringer fra musik- og skuespillerverdenen. Jeg har coachet og holdt foredrag om emnet siden 2004. Læs mere på: http://kristiankoch.dk