Hvad er world? pt. 2



Ann og Tinus på slap line

Op til Danish Music Awards World 2014 leder vi fortsat efter svar på spøgsmålet “hvad er world? “. I denne omgang har vi spurgt vores to kyndige konferenciers, da det ikke er så let at agere konferenciers ved et awardshow, som fejrer den danske worldmusik, hvis man ikke er helt med på, hvad det lige er for en størrelse. De to entertainere, Ann Farholt og Tinus de Schunard er i fuld gang med at forberede sig på at lede publikum og musikere igennem Danish Music Awards WORLD 2014 på bedste vis. Men først skal de lige forsøge at få styr på, hvad world egentlig er…

Vi glæder os til at se jer alle sammen til et brag af en worldfest på Jazzhouse den 23. november! Udover et lækkert og underholdende prisuddelingsshow vil der være musikalske indslag i form af svedige afro-beats med The Kutimangoes feat. Patrick Kabré, kælende bossa og et ruskende sambashow med Rune Thorsteinsson & sambaforeningen Carioca og høj-energisk-dansabel Mariachi-gipsy-balkan fusion med The Sexican.