Hyldestfester for Bob Marley – 70 år i 2015
29.01.2015“One good thing about music is that once it hits you, you feel no pain”
Den 6. februar 1945 blev Nesta Robert Marley, bedre kendt som Bob Marley, født. Reggaelegenden hyldes derfor særligt i år, hvor han ville være blevet 70 år. Rundt omkring i verden hyldes Marley hele året, og i den anledning udgiver efterkommere af Marley den første af en lang række endnu ukendte optagelser på Marleys fødselsdag. Den første optagelse er fra en livekoncert i Boston, 1978.
Men er man mere interesseret i at opleve jamaicanske rytmer live, så bliver fødselsdagen også fejret på flere spillesteder i Danmark.
“Reggae is my heart ♥ Reggae is my soul”
Pumpehuset, København
Den 31. januar tyvstartede Pumpehuset med to fede koncerter, men er men ikke færdig med at gå på Pumpehuset, så kan man lørdag den 15. februar kl. 20 deltage i ”we jammin”-fest med liveoptræden fra jamaicanske roots reggae-sanger og komponist Ky-Mani Marley, som er et af Marleys mange musikalske børn.
Læs mere HER
Voxhall, Aarhus
Lørdag den 7. februar kl. 20 spilles der både afslappende roots reggae og mere dansabel dancehall. Arrangementet indeholder DJ’s, som mixer og afspiller reggaekongens mange hits, og flere liveoptrædener fra ind- og udland. Af DJ’s kan blandt andet nævnes den jamaicanske DJ-mixer Shack Dem Sound fra Aarhus og roots reggae jamaicaneren Omar Perry.
Læs mere HER
Tobakken, Esbjerg
Lørdag den 18. april kl. 20 er der koncert med forskellige kunstnere, hvor lokale esbjergensere kommer med deres bud på en fortolkning af et af de mange legendariske hits, som Bob Marley har lavet i tidens løb.
Læs mere HER
“Me only have one ambition, y’know. I only have one thing I really like to see happen. I like to see mankind live together – black, white, Chinese, everyone – that’s all”
Bob Marley stod – og står stadig – for fred, retfærdighed, frihed og kærlighed – og lidt røg (Ganja).