Netværksmøde i København 16. marts



Effektiv kommunikation på sociale medier

– hvad kan de, og hvad vil du med dem?

Så er netværksmødet tilbage i København! På mandag d. 16/3 vil Andreas Dalvad Hansen fra Koda give sine bedste tips omkring, hvordan man bliver en haj til at bruge Facebook og andre sociale medier. Andreas er i gang med sin diplomuddannelse i journalistik med speciale i sociale medier og har gennem de sidste otte år arbejdet med kommunikation og presse i musikbranchen. Så hvis ikke kommunikation og sociale medier lige er det, der kører bedst for dig og dit world-band, er Andreas den helt rette til at lære dig, hvordan det skal gøres!

Kom og bliv klogere på:

  •  De vigtigste do’sdon’ts
  •  De allerbedste redskaber til at poste på forskellige sociale medier
  •  Hvordan man analyserer sin indsats på sociale medier
  •  Hvordan sociale medier kan styrke og øge ens fanskare
  • og meget mere!

Arrangementet finder sted

Mandag d. 16/3 kl. 16:30-18:15

VerdensKulturCentret, Café Baggården

Nørre Allé 7,  Nørrebro

 

I sit oplæg vil Andreas blandt andet komme ind på, hvor meget tid det kan betale sig at bruge på Facebook, den vigtigste forskel på Facebook og en hjemmeside samt give eksemler på både vellykket og mindre vellykket brug af sociale medier. Samtidig vil han give sit bud på fremtidige tendenser, der kan være gode at have i baghovedet, når du skal kommunikere som musiker.

Til daglig arbejder Andreas Dalvad Hansen som Social Media Manager hos Koda, hvor han er manden bag strategien for deres tilstedeværelse på de sociale medier. Han har også hjulpet Spil Dansk Dagen på de sociale medier i opstartsfasen og været rådgiver for søsterorganisationer i andre lande.

TILMELDING

Vi er som altid leveringsdygtige med øl, snacks etc., og vi glæder os til at se dig! Send meget gerne en e-mail til Christine på cmp@worldmusic.dk  – så ved vi sådan cirka, hvor mange øl og vand vi skal sætte på køl! Har du spørgsmål, så er du også mere end velkommen til at ringe eller skrive på 33 24 40 17.

ENGLISH

This session is about how to use social media as effective and succesful as possible. Feel free to come even if you don’t speak Danish – we can translate!