Sangskriver Camp – World/folk møder pop



World og folk møder international popmusik i en uges workshop, når WMD og ROSA-folk inviterer til camp for komponister og sangskrivere.

Kan du svare ja til følgende fem spørgsmål:

1) Har du et ønske om et større kommercielt gennembrud ?

2) Er du produktiv og betragter dig selv som professionel komponist eller sangskriver?

3) Er du interesseret i at udforske nye musikalske genrer og i at undersøge, hvad der sker når genrer kombineres i nye kompositioner ?

4) Foretrækker du at styre din egen karriere?

5) Kunne du tænke dig at tilbringe en uge sammen med kolleger og skrive ny musik?

Så læs videre her:

World- og folkemusikere/komponister mødes med internationale pop-producere og sangskrivere for at udforske forbindelsen mellem musikalsk og national musikidentitet og succes på de internationale musikmarkeder. I løbet af ugen komponerer vi ny musik og undersøger området mellem world/folkemusik og international popmusik anno 2016 gennem foredrag, sangskrivning og jamsessions. Der vil ugen igennem være oplæg fra tre mentorer.

Du får mulighed for at møde internationale hit-sangskriver og få et indblik i deres verden og for at starte et samarbejde op omkring sangskrivning, hvis kemien opstår. Vi faciliterer et møde mellem den internationale kommercielle sangskriververden og danske musikere/sangskrivere og udforsker den synergi der opstår mellem de to verdener.

Sangskrivercampen løber fra d. 7. – 11. november i skønne omgivelser på Hotel Johanneberg med udsigt til Farøbroen og Storstrømsbroen omgivet af den sydsjællandske bøgeskov.
Det er gratis at deltage. Ansøg senest 1. oktober 2016.

Skriv lidt om hvorfor du gerne vil deltage og hvad du har at byde ind med. Lidt om hvad du har lavet tidligere og indsend nogle eksempler på dine kompositioner. Kvaliteten af optagelsen er ikke vigtig, vi skal bare kunne danne os et billede af hvilken type musik du arbejder med, så vi kan sammensætte den bedst mulige og mest dynamiske gruppe af mennesker til sangskrivercampen.

Du finder tilmeldingsskemaet HER.

Vi glæder os til at møde dig!