The Sexican hitter i Mexico



WOMEX åbnede døren til den mexicanske musikbranche

2014 er ikke et stille år for det mariachi-inspirerede gipsy-rock worldband The Sexican. Foråret har, udover 1. del af en Danmarksturné, stået på en række liveoptrædener i mariachi-musikkens land, Mexico.

Interessen for The Sexican opstod på WOMEX i 2011, hvor de fik en invitation til at spille på festivalen FIM Guadalajar i 2012. Koncerten overbeviste den mexicanske musikindustri om bandets potentiale, og herefter gik det stærkt. Udrustet med en mexicansk pladekontrakt og bookingagent blev der planlagt en større turné i 2014.

Her optrådte The Sexican bl.a. på stadion i Mexico City i forbindelse med Vive Latino Festival med 80.000 gæster. Koncerten blev transmitteret live til hele Latinamerika.

Det er for vildt at nogen på den anden side af jorden synes de kan relatere til og være inspireret at noget musik, jeg sidder og skriver i Danmark! Man bliver stolt og forbløffet, når en teenagepige skriger på spansk, fordi hun får ens autograf – det er en helt anden fankultur, end vi er vant til,” siger forsanger og guitarist, Mike Hecchi.

Alle i bandet The Sexican er enige om, at turnéen, som resulterede i fire tv-optrædener, en snes artikler og 10-12 radiointerviews, var aldeles overvældende. De i den grad ikke er færdige med Mexico – der er allerede booket turné-datoer i 2015.

Se The Sexican’s tour-dagbog fra Mexico: Part 1part 2part 3.