Tre hurtige til Afenginn



Med 12 år i branchen, seks udgivelser på bagen og et hav af liveoptrædener i hele verden, kan Afenginn siges at være nogen af de gamle, erfarne drenge inden for dansk world. De kan opleves på Copenhagen World Music Festival, og derfor har World Music Denmark haft fat i dem for at stille dem tre hurtige.

Hvor i verden kommer jeres musikalske inspiration fra?
Vi spiller en delirisk blanding af musik inspireret af Norden, Øst-Europa og Balkan – men ligeså meget klassisk musik og rock.

Hvad er fascinerende ved disse landes musiktraditioner?
De skæve taktarter, melankolske melodik og fandenivoldskhed.

Hvad er jeres bedste festivalkoncertoplevelse?
Hvor vi selv spillede? Roskilde Festival 2010 var stort for os, men også Penang World Music Festival i Malaysia, hvor vi spillede i en gigantisk botanisk have for 6-8000 mennesker i tropisk varme.

Afenginn spiller en dobbeltkoncert med Debalina Bhowmick & Baul Fakiri lørdag den 6. september i Den Sorte Diamant klokken 20:00.