Barselsvikariat
14.02.2014World Music Denmark søger projektkoordinator til et barselsvikariat.
Da vores dygtige projektkoordinator skal på barsel, søger World Music Denmark en engageret og selvstændig medarbejder til gennemførelse af organisationens projekter. World Music Denmark er en af flere genreorganisationer, som fordeler offentlige tilskud til rytmisk musik i Danmark. World Music Denmark arbejder med udvikling og styrkelse af worldscenen i Danmark og dansk world i udlandet, gennem forskellige tilskudsordninger, projektvirksomhed, netværksvirksomhed, rådgivning og information.
Om stillingen og arbejdsopgaverne
Med reference til World Music Denmarks sekretariatsleder vil dine opgaver bl.a. være:
- Udvikling og styring af projekter og aktiviteter i ind- og udland, bl.a. Danish Music Awards World og eksportfremstød for danske musikere i udlandet
- Koordinering af showcase koncerter på bl.a. SPOT Festivalen
- Nyhedsformidling via website, pressemeddelelser, nyhedsbreve og sociale medier
- Sagsbehandling af tilskudsordninger
- Rådgivning og information til musikere og koncertarrangører
- Økonomistyring, budgetter, evalueringsrapporter og fundraising
Vi forventer, at du:
- Er initiativrig, engageret, fleksibel og struktureret som person
- Har erfaring indenfor kunst og kultur og gerne kendskab til forskellige musikgenrer
- Er god til at kommunikere og glad for at skrive alt fra pressemeddelelser og artikler til fondsansøgninger og evalueringsrapporter.
- Har erfaring med brug af sociale medier og med at skrive og opsætte nyhedsbreve (vi bruger MailChimp)
- Har erfaring med hjemmesideopdatering (WordPress), Photoshop og MS Officepakken
- Har erfaring med publikumsudvikling og out-reach
Vi kan tilbyde dig
En spændende og udfordrende stilling med varierede arbejdsopgaver på en lille og hyggelig arbejdsplads i et mindre kontorfællesskab tæt ved Sankt Hans Torv.
Stillingen ønskes besat fra den 22. april 2014.
Ansættelsessamtaler vil finde sted 17. – 21. marts.
Ansættelsesvilkår
Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.
Nærmere oplysninger hos sekretariatsleder Flemming Harrev på tlf. 33 24 40 13
Ansøgningsfristen er mandag den 3. marts kl. 12.00 og ansøgning sendes til: ansoegninger@worldmusic.dk