Cubop – Tranquebar 30. april 2015

Laid back bail’around the books

Af Moema Terra Vieira. Foto: Catherine C. Hemmert Lund

Den sidste koncert i april i rejseboghandlen Tranquebar var udsolgt. Det danske syv-mands orkester Cubop havde ikke svært ved at tiltrække de hundrede gæster, der skulle til for at optage samtlige komfortable siddepladser.

Det er ikke til at vide, om det netop var på grund af de alt for magelige sæder, gæsternes hverdagsaftenstræthed eller overrepræsentationen af grå toppe (folk over 50, red.), men det krævede i hvert fald et helt første sæt med dansabel musik, før Cubop overtalte publikummet til at trodse tyngdeloven. Knogleapparatetterne rystede dog glædeligt til Eddie Palmieris Puerto Rico.

Bandet bød på en god samling af latinorytmer med alt fra cha-cha-cha-blues til bolero, rumba og salsa.  Koncerten startede med nummeret Harry’s Blues efter en velkomst af husets vært og musikansvarlig Polle Olsen. Pianisten Peter Lyster og aftenens bassist Per Kincaid anslog de første toner, men ballet blev først rigtigt åbnet, da Christopher Askman supplerede med cubanske congas og udråbene “Båp, Båp, Yeah, Yeah, Yæh!”.

Man hørte stort set kun til musikernes stemmer ved spontane lejligheder, som når de blev grebet af stemningen, numrene skulle introduceres, eller publikum skulle opfordres til klap eller dans. Det var en instrumental koncert, så andet kunne heller ikke forventes. Og sang og tale var ikke nødvendigt.

I stedet var det musikalske samtaler, der blev udvekslet mellem Peter Lyster på tangenterne, Per Kincaid på bas, rytmesektionen, som bestod af Christopher Askman på congas og Kim Adrian på timbales, guiros, shakers og koklokker, og blæsersektionen, som var ganske rytmiske og livlige. Trombonen, der var styret af Mia Engsager, byggede typisk videre på trompetisten Mads Brusgaards tunge argumenter og påstande, som Thomas Trulsson komplementerede fint med saxofoniske klangmetaforer.

Peter Lyster og Per Kincaid var også gode til at give samtalerne den rigtige temperatur takket være deres valg af lyd.  Lyster forkælede os med mere eller mindre syntetiske pianospil fra to elektriske klaviaturer, heriblandt en Korg R3. Kincaid valgte den korrekte tone i en afveksling imellem lodrette og vandrette elektriske basstrenge.

Det udvalgte repertoire inkluderede blandt andet numre af Maceo Parker, Hilton Ruiz og Eddie Palmieri, hvilket gav plads til rige musikalske diskussioner. Cubops musikudvalg bestod også af tilbagelænede, melankolske numre som Stevie Wonders All in love is fair og slibrige tricks som Kojak-temaet og Herbie Hancocks Cantaloupe Island. Især andet sæt levede op til ”lounge” eller til den genrebeskrivelse, som Polle Olsen introducerede bandet med; ”funky latin lounge”.

Alt så ud til at ramme lige i hjertet på de besøgende på Tranquebar denne aften.