Hudna – Global 28. marts 2015
Trioen Hudna brænder igennem med tyrkisk flair, palæstinensiske rytmer og østjysk humor
Af Sigrun Strange
Ordet ‘hudna’ betyder våbenhvile eller “et fredfyldt ophold” på arabisk, men i denne sammenhæng betyder det også musik i en ny skandinavisk kontekst, spillet af mænd med tre forskellige musikkulturtraditioner og religioner. Worldmusikken på Global denne aften kan overordnet betegnes som tyrkisk musik med et nordisk twist. Den århusianske trio består af herboende tyrker Orhan Özgur Turan, som spiller baglama/saz , østjyden Søren Bigum, som på forskellige strenginstrumenter og blander country med flamingo-fraseringer og danske viser, og så slagtøjsspilleren og herboende palæstinenser fra Isral Yossi Karutchi, som holder rytmerne simple og melodiske. Bandet havde også inviteret den svensk-tyrkiske trompetist Ruhi Erdogan, og han var med til at krydre musikken med sin helt egen tyrkisk-inspirerede spillestil. Der er tale om et band, som har formået at nå en symbiose, og det kan mærkes.
Hudnas to sæt består af traditionelle tyrkiske numre blandet med bandets egne kompositioner. Det giver en god musikalsk afveksling. Stoleopsætningen på spillestedet inviterede til en afdæmpet og lidt formel koncert, og det var et godt valg, fordi langt de fleste numre var inderlige, længselsfulde og lidt tilbagetrukket. Der var heller ikke meget ståhej imellem numrene, og de fleste sange introduceres med en enkelt linje om, hvad sangen handler om, eller hvor den kommer fra. Det er en hjælp, da langt hovedparten af numrene synges på tyrkisk. Det fungerer godt, men det kræver mere af det ikke-tyrkisktalende publikum.
En vellykket introduktion, som guidede publikum igennem den tyrkiske musikforståelse, var optakten til ’Uşşak Neşesi’. Orhan Özgur Turan fortalte, at nummeret var komponeret ud fra Ussuk Makam, som er en tyrkisk skala. Ussuk betyder desuden glæde på tyrkisk, og det er grundlaget for sangen, men det betyder ikke at den er lige så positiv, som den vestlige durskala. Han spillede skalaen for publikum inden de påbegyndte nummeret, og den lille indføring i den tyrkiske musik skærper fornemmelsen for, hvad der foregår i musikken, og det fik hele salen til lytte bedre efter.
Gæstetrompetisten Ruhi Erdogan fald godt ind i bandet og gav gav trioen et bredere og mere alsidigt lydbillede. Især kombinationen af Orhan Turans sang og Ruhi Erdogan soli giver én følelsen af at blive bragt ind i et andet univers, hvor publikum fik en unik oplevelse ved at Hudna blander instrumenter og traditioner.
Hudna afsluttede den vellykkede koncert med en fortolkning af ”Tit er jeg glad”(Carl Nielsen), som Søren Bigum sang smukt med sin gode dybe sangstemme. På den måde fik den gamle sang en dybte og bringes til ind i nutiden, fordi danske vise blandes med den tyrkiske musiktradition, og det klæder den.
Hudna er et frisk pust på den danske world-scene, hvor blandingen af tyrkisk citarspil og vise/country-inspireret guitarspil blandes med minimalistiske, akustiske rytmer. Bandet er klart værd at se, da det giver et godt bud på, hvordan man kan forene forskellige musiktraditioner, uden at musikken bliver fortænkt og statisk.
