De grundliggende vilkår for genreområdet

I efteråret 2008 indgik WMD en 4-årig driftsaftale for 2009-2012 med Kunstrådets Musikudvalg. Et kapitel i aftalen har overskriften ‘Genreorganisationens omverdensanalyse’. Heri gennemgår World Music Denmark de grundliggende vilkår for genreområdet i Danmark

World Music Denmarks omverdensanalyse

Siden world blev etableret som genreområde i Danmark i begyndelsen af 1990erne har Statens Musikråd og nu Kunstrådet fungeret som den vigtigste interessent på området. De offentlige støtteordninger (støtte til spillesteder, transport- og driftsstøtte) har sammen med World Music Denmarks honorarstøtte været de vigtigste kilder, som har sikret orkestrene på genreområdet et økonomisk eksistensgrundlag.

I modsætning til andre smalle genrer som jazz og folkemusik, har verdensmusikken ingen forudgående historik i Danmark. Den har således heller ikke et bagland i form af særlige spillesteder, musikforeninger, festivaler, bookingbureauer, plade- eller publishingselskaber, der støtter op om miljøet og dermed sikrer musikerne andre økonomiske indtægtskilder. Den eneste undtagelse er det regionale spillested Global CPH, der også eksisterer i kraft af offentlige støtteordninger. Det er også kendetegnende for genreområdet, at det sjældent er omtalt i medierne og ikke længere har nogen faste udsendelser på Danmarks Radio, der understøtter musikken. Den måde som genreområdet har vist sin eksistens på, er først og fremmest ved at blive præsenteret live.

Et andet forhold, der karakteriserer genreområdet er, at det især er de større orkestre, der spiller salsa, brasilianske, reggae og afrikansk musik, som det er lykkedes at slå igennem over for publikum.

Et tredje forhold, som karakteriserer world i Danmark er, at den ikke har en fælles historie, sådan som det er gældende på de andre rytmiske genreområder, om hvordan musikken er opstået og siden har udviklet og forgrenet sig.

World er ikke en genre i sig selv, men en geografisk definition. Af praktiske grunde har WMD også været nød til at inddele genreområdet i 12 undergrupper, der ikke nødvendigvis har meget med hinanden at gøre, hverken historisk eller musikalsk: afrikansk, brasiliansk, tango, salsa, øvrige latinamerikanske, reggae/dancehall/ska, øvrige caribiske, flamenco, balkan/gipsy/klezmer, orientalsk, asiatisk musik og world cross-over.

Nogle af disse undergrupper har været mere populære hos publikum end andre. Der gælder især salsa, reggae, brasiliansk og afrikansk musik. Efter en hensygnende periode i 1990erne har reggae/dancehall/ska oplevet en fornyet interesse blandt især et yngre publikum. Der samme er sket for balkan/gipsy/klezmer. Tendensen har også været meget tydelig blandt de yngre musikere, som World Music Denmark har præsenteret på sin upcoming festival i de sidste 3 år.

Det er desuden inden for disse to undergrupper, at man især har taget de nye platforme til sig, der formidler markedsføring via internettet, som MySpace-music, YouTube, m.v. Orkestre der spiller salsa, brasilianske og afrikansk musik har typisk et bredere aldersfordelt publikum og er i større grad baseret på CD-udgivelser og egen hjemmeside. Uanset musikalsk udgangspunkt synes alle orkestre på genreområdet imidlertid at benytte sig af digital distribution via internettet som supplement til salg af den fysiske CD.

Når orkestrene udgiver CDer og eventuelt får støtte fra kollektive midler, løber det enten lige rundt eller der er underskud på grund af manglende distributionsmuligheder. Det er undtagelsen, at en CD giver et overskud og bidrager til at sikre orkestrenes økonomiske eksistensgrundlag. CDen skal snarere ses som en del af den generelle markedsføring af orkestrene over for publikum og spillesteder med henblik på at skaffe sig live jobs. Det samme gælder den voksende interesse for anvendelse af videoclips og koncertoptagelser, der også primært fungerer som en investering i markedsføringen, der er produceret på initiativ af orkestrene selv og ikke af en kommerciel operatør. For orkestrene på worldområdet er de offentlige støtteordninger og indtægter fra liveoptræden, de eneste kilder til finansiering af deres markedsføring, hvilket også gælder udgifter til plakater, præsentationsfolder, pressefotos, m.v.

Et fjerde vilkår, som karakteriserer world som genreområde er, at flere af de 12 undergrupper er tæt forbundet med dans. Det gælder ikke mindst salsa, tango, flamenco og balkan/gipsy/klezmer. De forskellige undergenrer og danseformer appellerer imidlertid ikke til det samme publikum. Salsa orkestrene understøttes af mere end 10 aktive danseforeninger spredt ud over hele landet. Tango og flamenco appellerer modsat til et mere snævert publikum.

Det er en udfordring med et så differentieret publikum til world-genrerne, der spænder fra helt unge til voksne i alle aldre, 12 undergenrer, der i nogle tilfælde appellerer til et bredt poporienteret publikum og i andre til et snævert. Set i sammenhæng med de økonomiske vilkår som orkestrene har for deres live optræden, for markedsføring af dem selv og distribution af deres musik, en ringe mediebevågenhed, stiller det World Music Denmark over for store udfordringer i den kommende kontraktperiode.