Patchanka – Stengade 30. maj 2014

Patchanka: festens absolutte midtpunkt

 5 af 6
Af Nicki Jensen

Verdensmusik med dansk fortegn har de seneste år fået kommercielt fodfæste i kraft af Dancehall populariteten, ført an af bl.a. Raske Penge, Klumben og EaggerStunn. Det har åbnet kattelemmen til en række af undergrundens mere etablerede og rutinerede konstellationer, der i højere grad trækker på verdensmusikkens takt og tone, end de allerede nævnte bands. Nørrebro’ske Patchanka er et af disse bands, der med tålmodighed og adskillige internationale turnéer langsomt har arbejdet sig op i hierarkiet som et af landets absolut bedste livebands. Påstanden blev understreget af en noget nær perfekt koncert, på årets sidste forårsaften.

Efter løssluppen opvarmning fra veloplagte Scots on ICE, et misk-mask af energisk balkan tilsat en snert teatralsk optræden a la Tiger Lillies, stod scenen klar for et forventningsfuldt hjemmebanepublikum. Dog startede Patchankas indtog ved at præsentere ny single og musikvideo, med “Hitchhiker Girl”. Det varslede et skifte fra det otte år gamle bands karakteristiske Manu Chao-inspirerende sing-a-long reggae-punk-balkan-world over i en mere pop-rock’et No Doubt-lyd. Nye tider, der omvendt giver et velkendt koncept flere strenge at spille på. Og et signal om, at tiden er kommet for et gennembrud.

Selvom salen derefter blev godt fyldt efter det lille release party, var det tydeligt at det sol-sløve publikum fra koncertstart mest havde brug for en overdosis koffein, fremfor flere fadøl. De to første sange, “Fatimas Fight” og “Tengo Miedo”, nåede ikke ordentligt ud over scenekanten, til trods for gruppens energiske forsangerinde, Maria Lé Berg, og hendes ivrige opråb til koncertfolket. Den tiltrængte vitaminindsprøjtning kom imidlertid med “Baby Bye Bye” og “Tu Vitamina”, og pludseligt var folkefesten i gang. Man har ikke hørt Patchanka, hvis ikke man har hørt dem live. Alt fra noble ældre mennesker til punkede teenagere væltede salen, mens den ene ørehænger efter den anden effektivt sparkede alle op fra siddepladserne og baren.

Stengade fik revet taget af – helt som lovet i starten af koncerten. Synergien mellem bandmedlemmerne er altafgørende i Patchanka, alle får rum og plads. Den imødekommende åbenhed smitter af på stemningen, som en rød skjorte i hvidvask. Det enorme genrekatalog taget i betragtning, på tværs af stilarter og evnen til at integrere disse legende let, synes Patchankas indforståede og kække live-musiske forståelse ganske enkelt imponerende.

Desværre røg energien for en kort stund. Formentlig ment som et tiltrængt intermezzo. Men den afdæmpede “Hitchhiker Girl” endte som et underligt malplaceret indslag. Tempoet dalede, festen forsvandt. Bedre blev det absolut ikke, da to ikke helt appelsinfri veninder af bandet dukkede op og skulle agere kor. Det kan være, at de er venner af familien, og det dermed understreger bandets åbenhed. Deres bidrag var imidlertid helt uden situationsfornemmelse og de ødelagde utilsigtet, hvad der kunne have været den perfekte koncert. Redningen blev dog sat ind, der hvor Patchanka gør det allerbedst – energiudladning. Det var lykkedes at få den eminente balkan-klarinettist Bjonko Stosic ind til koncertens sidste og helt igennem fremragende numre. Bjonko pustede luft tilbage i hytten og kvitterede i et klimatisk brag med afslutningsnummeret “La Patchanka”.

Afslutningen på koncerten var ganske enkelt fantastisk, og den bedst mulige måde at afrunde en på mange måder eminent folkefest. Enkelte udfald afholdt koncerten fra at være perfekt. Det til trods understreger Patchanka hvorfor de er festens absolutte midtpunkt, når snakken går på bedste danske livebands.

Sætliste
Fatimas Fight
Tengo Miedo
Baby Bye Bye
Tu Vitamina
Burn The Disco Down
Doc Boots
Normalize This
Dub Maria
Easy Going
Modern World
Girl From Gaza
Set Things In Motion
Hitchhiker Girl
Then She Is Gone
Bordershop King
La Patchanka